På denne side

Du kan bruge en frisbee til rigtig mange forskellige spil og idrætsgrene. Her har vi samlet de mange forskellige sportsgrene, der findes inden for frisbeesport.

Frisbeesporten i Danmark vokser. De største discipliner er discgolf og ultimate, men der findes også en række andre sjove sportsgrene, du kan spille med en frisbee.

Her har vi samlet inspiration til de forskelle frisbeespil, som du kan kaste dig ud i.

Men husk først at købe en ordentlig frisbee. Det er så meget sjovere, når du bruger den rigtige frisbee. Tjek nogle af de gode online frisbeebutikker i Danmark.

Ultimate frisbee

Ultimate frisbee er et holdspil. Ultimate kan både spilles inde og ude.

Ultimate frisbee er meget fysisk krævende. Du er konstant i bevægelse, og der stilles store krav til både din tekniske snilde og taktiske forståelse.

Spillet startes ved at de to hold står i hver sin ende af banen over for hinanden i hvert deres målfelt. Det forsvarende hold kaster frisbeen til det angribende hold.

Herefter må alle spillerne bevæge sig over hele banen. Det angribende hold kaster frisbeen fra spiller til spiller. Målet er at arbejde sig frem ad banen og gribe discen i modstanderens målzone.

Du må ikke løbe med frisbeen, men den må kastes i alle retninger.

Forsvarernes opgave er at blokere eller gribe modstandernes afleveringer, så de selv kan komme i angreb.

Spillerne er selv dommere, hvilket er meget typisk i frisbeesporten. Spirit of the Game er et underliggende begreb, hvor fair play og gensidig respekt er en central værdi.

Læs: Alt om ultimate frisbee

ultimate frisbee
I Ultimate Frisbee er spillerne selv dommere. Det er et intenst og konditionskrævende holdspil.

Disc golf

Discgolf spilles som almindelig golf. Du spiller med en frisbee og kaster kaster efter en discgolfkurv.

Vinderen er den, der kommer rundt på banen i færrest kast.

discgolfer putter
Discgolfer er ved at putte. Discgolf handler om at få discen til at ligge i kurven.

Du spiller discgolf med en golfdisc. De er mindre end almindelige frisbees, og der findes et hav af forskellige udformninger, som passer til forskellige typer kasts.

Som i almindelig golf skelner man mellem drives, indspil og putts - og til hvert kast er der discs, der netop har de rette egenskaber i forhold til, hvdad du gerne vil opnå.

Der findes mange discgolf baner i Danmark, og det er gratis at spille de fleste steder.

Du kan spille discgolf året rundt - og der er masser af turneringer rundt omkring i Danmark, hvor du kan deltage uanset niveau og alder.

Læs: Alt om ultimate discgolf

Double Disc Court, DDC

Double Disc Court eller DDC er en double, hvor det gælder om at tænke hurtigt, kommunikere, men det kræver også god gribeteknik og kasteteknik at spille det.

To par spiller mod hinanden på to banehalvdele. Banehalvdelene er adskilt af 14 meters mellemrum.

Der spilles med to discs samtidig. Spillet sættes i gang ved at hvert hold server mod hinanden samtidig.

Der scores point, hvis du lander inden for modstanderes kvadrat. Modstanderen score imidlertid point, hvis kastet lander uden for banen.

Hvis et hold rører begge discs samtidig, så dømmes der double disc, og så får modstanderen to point.

Discathon

Discathon er et løb, hvor du skal kaste frisbeen rundt på en planlagt bane så hurtigt som muligt. Alle spillerne har mindst 2 frisbees med.

Banen er typisk mellem 200 meter og 1000 meter. Spillerne skal kaste discen forbi de forskellige forhindringer og porte på den rigtige måde.

I hvert heat er der fire spillere, som hurtigst muligt skal kaste frisbeen afsted, løbe efter den og kaste den næste frisbee.

Guts

I Guts spiller to hold med 5 deltagere mod hinanden. Spillerne står på en linje med 14 meters afstand til modstanderholdet.

Spillerne kaster frisbeen hen mod det andet hold. Det handler om at kaste discen, så det andet hold ikke kan gribe discen.

Spillet hedder Guts, for det det kræver det at gribe frisbeen som bliver kastet med fuld kraft og lidt skæve vinkler.

Læs: Alt om frisbeesporten guts

Freestyle frisbee

I freestyle frisbee laver spillerne forskellige tricks med frisbeen. Freestyle kan spilles på forskellige måder.

Dommerne bedømmer sværhedsgrad, præsentation og variation.

Læs: Lær 10 ting om freestyle frisbee

Længdekast

Længdekast er naturligvis også en disciplin. Det er dog lidt svært at gøre kastene efter, da de længste kast er blevet lavet i ekstrem vind.

Verdensrekorden er mere end 250 meter.

Præcisionskast

I præcisionskast kastes der 28 kast fra 7 forskellige positioner i forhold til et lodret mål. Positionerne er 14-32 meter fra målet.

Maximum Time Aloft (MTA) og Throw, Run & Catch (TRC)

I Maximum Time Aloft (MTA) gælder det om at få frisbeen til at svæve i så lang tid som muligt, inden du selv skal brige den igen med en hånd. Du kan selv prøve, men du skal prøve at komme over 8 sekunder.

I Throw, Run & Catch (TRC) skal du se, hvor langt du kan kaste frisbeen og selv gribe den igen. Du kan selv prøve at se om du kan komme ud på 50 meter.