Pluto Platter (American Trends 1951-1958 / Wham-O 1958-) 1951

mindre end 1 minutters læsning

I starten af 50’erne designede Morrison en ny disc, Pluto Platter som han solgte via hans nye firma American Trends. Karakteristisk for Pluto Platter er navnene på de 9 planeter (Pluto var stadig en planet) og solen samt den forhøjede cupola med små runde vinduer som på en flyvende tallerken – UFOmanien er stadig tydelig.

På denne side

Rich Knerr og Spud Melin, som havde grundlagt Wham-O i 1948, så Morrison demonstrere hans Pluto Platter på en parkeringsplads i Los Angeles i 1955. De blev så begejstrede at de købte rettighederne til Pluto Platter, for i 1958 at lancere den under navnet Wham-O Frisbee.

Denne disc havde i bunden trykt ”Play, Catch. Invent games”. Måske blev der allerede i denne periode spillet disc golf lignende spil på Morrisons opfordring?

I starten af 60’erne er Wham-O næsten ene om at producere frisbees, fx Flying Saucer, Mars Platter og Sailing Satellite.

1958 var i øvrigt også året, hvor den første internationale frisbee turnering blev afholdt. Dette skete i Michigan og disciplinen var guts.